Nyt liv til gamle klude

Tøjbytte marked ✕ Fashion Exchange Copenhagen

tøj//
Lørdag den 8. august er der endnu engang dømt tøjbyttemarked på Rådhuspladsen. Konceptet Fashion Exchange Copenhagen er intet mindre end fantastisk! Hvis du allerede har samlet nogle poser med tøj til genbrug eller H&M så er du helt klar til eventet. Alt du skal gøre er nemlig at medbringe det tøj du ikke længere bruger og så får du fri adgang til alt det tøj alle andre har medbragt, plus mærker som Le fix, Ganni, Julie Fagerholt Heartmade  og Mads Nørgaard for bare at nævne nogle få. Tøjet du finder kan du tage med hjem ganske gratis 😉 Alt tøjet der ikke får en ejermand på dagen, bliver via Røde Kors doneret til Asylcenteret Sandholmen.

Formålet med hele arrangementet er selvfølgelig at prøve at gøre op med køb-og-smid-ud-kulturen som hele tiden vokser sig større, fordi trends skifter hurtigere end nogensinde før. Samtidig er det jo bare skønt for os kvinder at kunne “shoppe” med lidt bedre samvittighed – og helt uden at skulle have pengepungen op.

Du finder arrangementet på facebook lige her. 

KH Stina 🙂

Pssssst… Kan du ikke deltage i arrangementet den 8. august er der jo stadig alternativer, læs mit blogindlæg her om andre muligheder for at skille dig af med dit gamle tøj m.m. på en måde der gavner miljøet.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt liv til gamle klude