Vaskepulver tip

FullSizeRenderJeg har LÆNGE ledt efter vaskepulver, der kan vaske tøjet rent ved kun 20 grader. På den måde sparer man varmt vand. Irma har det,  desværre bare ikke ligefrem til en studievenlig pris, MEN nu har jeg fundet en billigere udgave af det miljøvenlige vaskepulver til bare  25 kr. i intet mindre end Fakta.  Bare et lille tip, hvis du også har ledt efter det 🙂

Har du forresten læst mine guides til miljøvenlig vaske? Du kan finde dem lige her.

KH Stina

Karklude uden mikroplast

12108043_10208197727769032_7973537183283619347_nNetop nu hitter hjemmehæklede karklude stort – måske du har set hvorfor, der er nemlig mikroplast i de almindelige karklude som man køber i supermarkederne. Det betyder at hver gang man vasker en sådan klud, så forurener det altså havet, hvilket fx kan forurene fisk.

Så derfor hvis du kan hækle eller har nogle rester stof liggende, så er det bare frem med sy-grejet og få det forvandlet om til klude. Man kan også købe stofklude i søstrene grene, som lige nu har nogle fine nogle i pastelfarver eller hvis du vil give den helt gas på godhedsskalaen, så kan du på facebookgruppen Donation25 købe hæklede klude i alle jordens farver (se billede øverst) og pengene går til et godt formål. Tjek det ud her.

KH Stina

30 ting du let kan gøre mere miljøvenligt

Screen-Shot-2013-05-10-at-3.04.58-PM

  1. Brug eddike som rengøringsmiddel i stedet for midler med skrap kemi
  2. Brug en elskinne til dit elektronik og sluk for den, når du ikke bruger din elektronik
  3. En halv opvasketablet er nok til en vask og husk at fyld maskinen helt op
  4. Medbring indkøbsnet, når du handler
  5. Brug plastikposer til de er slidte op
  6. Sig nej tak til plastikposer, når du handler
  7. Installer sparehaner på dine vandhaner
  8. Køb økologisk, lokalt og efter sæson
  9. Køb fisk der er certificeret MSC – så er de dyrket under ordentlige forhold
  10. Brug sparepærer
  11. Sorter dit affald (se guide her)
  12. Minimér dit madspild
  13. Køb genbrug; møbler, interiør, tøj osv.
  14. Spis mindre rødt kød og mere fisk og grøntsager
  15. Vask dit tøj miljørigtigt (se guide her)
  16. Brug bøtter eller madkasser til at opbevare din mad i istedet for stanniol og plastikposer
  17. Sluk lyset, når du ikke er i rummet
  18. Ta’ det offentlige i stedet for bilen – ta’ cyklen i stedet for det offentlige
  19. Køb svane- og allergimærkede produkter (cremer, sæbe m.m.)
  20. Lad ikke vandhanen løbe mens du børster tænder eller ordner kartofler
  21. Køb kvalitet også i form af møbler, for de holder længere og vi vil gerne have træet får et langt liv. Når du er trætte af dine møbler, så er de også lettere at sælge, hvis det ikke er IKEAs billigste
  22. Køb brugte træmøbler eller træmøbler der er certificeret FSC, så du ved at træet ikke kommer fra regnskov, der bliver ødelagt
  23. Brug isterningebakke i stedet for isterningepose
  24. Klip gamle håndklæder i stykker og brug dem som pudseklude
  25. Brug gamle syltetøjsglas som fyrfadsholdere (de er faktisk rigtig fine)
  26. Tilmeld al din post til eboks, så sparer du papiret.
  27. Stream musik i stedet for at købe CD’er (det giver nærmest sig selv)
  28. Få dig et ”Nej tak til reklamer” mærke på posthuset i stedet for at smide reklamer ud.
  29. Brug en halv opvasketabs i maskinen i stedet for en hel (det virker faktisk)
  30. Ta’ evt. Kortere bade

Har du forslag jeg kan tilføje til listen, så del endelig 🙂

KH Stina


follow-me-on-bloglovin

Guide: Vask tøjet rigtigt // ekstra tips

How-fast-drying-clothes-in-winter

Som lidt bonusinfo til guiden “Vask tøjet rigtigt” har jeg her samlet et par råd, som du måske allerede – måske ikke, kender til 🙂

Tør tøjet udenfor

Om muligt hæng dit tøj til tørre udenfor – det tørrer bedre og giver ikke dårligt indeklima. Drop tørretumbleren, det er en KÆMPE energisluger.

Skal det vaskes?

Overvej om tøjet reelt set trænger til at blive vasket. Ofte kan det bruges mere end 1 gang. I så fald – Læg eller hæng tøjet så det får luft inden det skal bruges igen. Nogle gange kan man nøjes med at tørre pletter af med en klud. Andre gange kan man hænge tøjet udenfor om aftenen/natten så tøjet ligesom opfriskes. Det er godt for miljøet, når du ikke vasker hele tiden – husk det.

Reducér strygning

Hvis tøjet har fået lidt krøller eller folder kan du prøve at hænge det ud på dit badeværelse, når du tager bade. Dampen kan hjælpe med at rette dem ud og så undgår du strygejernet;) Alternativt kan du også her hænge det ud om natten/aftenen, så det får dug/fugt.

 Fik du ikke læst de andre råd så kan du læse om dosering af sæbe her og om temperatur og valg af vaskemiddel her 🙂

Tips & tricks // få alt ud af dine tuber

Tips

Et lille, men meget smart tip til at få alt ud af din tandpasta eller cremer, der er på tube…

For noget tid siden stødte jeg på nogle såkaldte tubeklemmer på apoteket. De var dyre og jeg tænkte, man må da kunne finde på noget nemmere. Så jeg tog en poseklemme (sådan en dims man typisk bruger til at lukke/forsegle åbne poser med madvarer i) og satte den på enden af tandpastaen og pressede den herefter op mod tubens åbning. Meget nemt og uden så meget mas og slid. Og vupti så har man tandpasta til 14 dage mere. Man kan gøre det samme med sine mindre tuber med cremer.

IMG_7189

Sådan ser det ud. Klemmerne kan man få til meget billige penge i blandt andet IKEA og tiger.

Har du andre gode tips, så del dem endelig 🙂

KH Stina