Find solcremen fra sidste år frem

Guide: Vask tøjet rigtigt // part 1

vaskekoner

//

Dosering af vaskemiddel

For mig er der 3 primære ting at have for øje, hvis man vil vaske sit tøj miljørigtigt. Temperatur, type vaskemiddel og dosering af vaskemidlet.

Her får du guiden i dosering af vaskemidlet. I de følgende dage får du råd til at vælge det rigtige vaskemiddel og hvilken temperatur du skal vaske ved.

#1

Mange gør ikke så meget ud af vaske miljørigtigt, på trods af vi i Danmark er blevet rigtig gode til at købe økologisk fx, men faktisk er der rigtig mange penge at spare ved at sætte sig ind i tøjvask og din vaskemaskine.

Hvis du har en vaskemaskine med en af de helt nye teknologier som fx Samsung Eco Bubble, som optimerer brugen af sæbe, så skal du ikke følge denne guide, men bruge endnu mindre sæbe. Men hvis du som de fleste har en ganske almindelig vaskemaskine så læs med her.

Mange har en tendens til at putte ekstra vaskepulver i maskinen, for at sikre sig at tøjet bliver rent, men tøjet bliver faktisk ikke mere rent af ekstra vaskepulver, hvis du doserer rigtigt normalt.

Faktisk resulterer det blot i miljøbelastning og sæberester i tøjet kan skabe irritation for huden.

Det du skal gøre for at finde den rigtige dosering af sæbe, er at klikke dig ind på dette kort på Geus.dk, finde dit område på kortet og aflæse vandhårdheden. Jo hårdere vand, jo mere sæbe skal du bruge. Bag på din vaskepulverpakke står der, hvor meget du skal dosere til de forskellige hårdheder af vand.

For eksempel skal man i Københavnsområdet ved vask på 3-5 kg. dosere 130 ml. pr. vask, fordi vandet her er hårdt (28 dH).

Brug et decilitermål til at måle dit vaskepulver af – så ved du, hvor meget du doserer.

Følg med i næste indlæg om 2. ud af 3 vigtige ting at huske for at vaske miljørigtigt.

KH Stina 🙂 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find solcremen fra sidste år frem