Bliv indsamler for Kræftens Bekæmpelse på søndag

Kræftens bekæmpelse

På søndag, den 3. april, er der landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse. Vi kender desværre alle nogle, der er blevet ramt af den forfærdelige sygdom og derfor er vi mange, der også gerne støtter den gode sag. Men hvad mange ikke ved er, at kun fire procent af Kræftens Bekæmpelsens indtægter stammer fra det offentlige. Derfor er indsatsen på området afhængig af folk som dig og mig til at hjælpe med at indsamle penge og til at give omend et lille økonomisk bidrag. Hvis du har lyst til at støtte op om den gode sag, er det altså nu på søndag, den 3. april, at man kan melde sig som indsamler, følg linket lige her: https://www.cancer.dk/indsamling/bliv-indsamler/. Det tager kun 2-3 timer af din tid. Alternativt kan du have mønterne fremme, når vi banker på din dør på søndag 🙂

Stina

4 grunde til at du skal købe en menstruationskop

RubyCupFounders-474x315
Har du hørt om en menstruations-kop? Jeg var til foredrag med den socialøkonomiske virksomhed Ruby Cup, som har konceptet “Buy-one-give-one”.  Det er en fantastisk smart idé. Når en virksomhed er socialøkonomisk, betyder det at virksomheden ikke kun er til for at tjene penge, men samtidig har en mission om at gøre noget godt socialt.

I det her tilfælde hjælper Ruby Cup, piger i Afrikanske lande, primært Kenya. Det gør de ved at donere en menstruationskop, for hver menstruationskop solgt på deres website.

Det er ikke det nemmeste emne at skrive om, men det er jo nu engang noget, som alle os kvinder oplever, så hvorfor ikke give et godt råd videre 🙂

I den vestlige verden tænker os piger og kvinder ikke så meget over det, når vi når den tid på måneden, fordi vi har gode løsninger, men unge piger og kvinder i meget fattige lande, har ikke råd til tamponer eller bind og finder derfor blade i naturen, pap eller hvad de ellers kan finde som erstatning – hvilket ikke er særlig hygiejnisk eller holdbart. Det betyder at mange piger ikke kommer i skole, når de har menstruation, hvilket går ud over deres uddannelse. Derfor er det jo rart at man kan hjælpe fra lille Danmark, ved at købe noget der også gavner en selv.

Samtidig er menstruationskoppen altså mere hygiejnisk og “sundere” for kvinder end tamponer og bind, det er en billigere løsning og så er den også miljøvenlig. Nu har du 4 gode grunde til at anskaffe dig én, hvis du er kvinde 😉

Læs mere om den lille kop her:  http://www.ruby-cup.com/

ruby-cup-menstrual-cup-from-kenya

KH Stina