Giv dine briller til Tanzania

356c98b0f1752ff97fb6b612a852d436//Billede fra Louis Nielsen

Jeg var forleden dag til synstest hos Louis Nielsen. De konstaterede at jeg skulle have nye briller og jeg sagde, ok, jeg vil gerne beholde mine nuværende briller, så hvor meget koster det at få nye glas i dem?

Det var en stor joke, at jeg spurgte, for prisen for nye glas i gammelt brillestel er omkring 5-6 gange dyrere end at købe et nyt par briller af samme model. Ærgerligt altså!  Jeg brokkede mig lidt over systemet, men så fortæller damen mig skisme at man kan aflevere sine gamle briller hos dem og så får de en ny ejermand i Tanzania.

Nu har jeg så været inde at læse om projektet og hold op, hvor er det en god ide.

Siden 2010 har Louis Nielsen hjulpet over 25.000 mennesker i Tanzania med at få sit syn tilbage. Det fungerer således at hvis du har et par gamle briller liggende, som du ikke bruger, så går du ned i en hvilken som helst Louis Nielsen butik og så kan du vælge om du vil donere brillen anonymt eller om du vil ha’ besked, når en ny ejermand er fundet.

Louis Nielsen samler briller sammen, teamer så op og tager til Tanzania og laver synsprøver i lange baner på afrikanerne. I en alm. landsby kan der være omkring 100 personer om dagen, der får et par briller, så de igen kan se. Vildt ikke?

Når en ny ejermand til dine briller er fundet, så tager de et billede af vedkommende med dine briller på og sender det til dig, som et tak for hjælpen (hvis du vel og mærke ikke har sagt nej tak til at få besked).

Læs mere om projektet her  og find din nærmeste LouisNielsen butik her. 

KH Stina

Mit (næst)bedste tip til mindre madspild

STORT MADSPILDFørst og fremmest så viser forsøg, at den mest effektive måde at minimere madspild, er ved at planlægge sine måltider og handler derefter. Men vi kender det også alle sammen – når den ene spontane aftale tager den anden og så har man mad, der skal spises med det vups.

MEN fortvivl ikke, her kommer det næstbedste råd mod madspild ind: Fryseren! Tadaaaaaa.

Du havde måske regnet det ud og du bruger måske også allerede din fryser godt, men lad os se om du kan optimere din madbrug endnu mere, der er også jo altså også $ at hente hjem.

For det første, så er der jo nærmest ikke noget man ikke kan fryse – det er helt fantastisk!

Hvis jeg er i tvivl om hvad jeg kan fryse ned, så plejer jeg bare at google det. Men indtil videre er jeg ikke stødt på noget, som ikke kan fryses, det skulle da lige være gær. Så står du med madvarer i dit køleskab, der er ved at udløbe og du får det ikke spist, så frys det ned.

Tricks

Selv er jeg vild med tricks som at nedfryse fløde i isterningebakker, så man let og hurtigt har en lille portion fløde til fx suppe. Et andet trick er hvis man bruger juicer eller står med de dårlige ender asparges (der er så meget, der går til spilde). Så kan du gemme din ”grøntsagsaffald” på frys – du kan senere hen tage det op og bruge det i supper eller simreretter. Jeg fryser alt fra leverpostej til brød og krydderurter. Hvis du har kartofler du vil gemme, så ordn dem og skær dem ud i både og ned med dem i en fryseposer. Så har du kartofler der er klar til brug, hvis du en dag skal lave potato wedges. Mulighederne er mange.

 

Hvordan og hvor lang tid kan det holde sig?

Men hvordan opbevarer man så madvarerne bedst på frys, så kvaliteten bevares bedst muligt og hvor lang tid kan det være på frys?

Maden holder sig bedst, hvis den er så fri for luft som muligt. Er du heldig at have en vakuumpakker – så fedt for dig, det er den ultimative løsning, men ellers handler det for os andre om at pakke i plastposer, som vi maser alt luft ud af. Du skal her undgå plastikbøtterne fordi de gemmer på luft omkring maden.

For ikke at komme til at bruge rigtig mange fryseposer kun på det, så tænk over om du i din dagligdag kan genbruge dine fryseposer mere. Har du brugt en pose til boller, kan du måske også bruge den til et stykke kage du skal fryse ned (Ja, det sker jo ikke så tit at kagen når så langt, men du forstår pointen 😉 )

Sidst men ikke mindst finder du her en liste over hvor lang tid de forskellige madvarer kan være frosset ned.

Go’ fornøjelse med fryseren og pas nu på at du ikke stedet for at smide ud af køleskabet, kommer til at overhandle til din fryser, så du i stedet skal smide det ud fra den.

KH Stina


follow-me-on-bloglovin

30 ting du let kan gøre mere miljøvenligt

Screen-Shot-2013-05-10-at-3.04.58-PM

  1. Brug eddike som rengøringsmiddel i stedet for midler med skrap kemi
  2. Brug en elskinne til dit elektronik og sluk for den, når du ikke bruger din elektronik
  3. En halv opvasketablet er nok til en vask og husk at fyld maskinen helt op
  4. Medbring indkøbsnet, når du handler
  5. Brug plastikposer til de er slidte op
  6. Sig nej tak til plastikposer, når du handler
  7. Installer sparehaner på dine vandhaner
  8. Køb økologisk, lokalt og efter sæson
  9. Køb fisk der er certificeret MSC – så er de dyrket under ordentlige forhold
  10. Brug sparepærer
  11. Sorter dit affald (se guide her)
  12. Minimér dit madspild
  13. Køb genbrug; møbler, interiør, tøj osv.
  14. Spis mindre rødt kød og mere fisk og grøntsager
  15. Vask dit tøj miljørigtigt (se guide her)
  16. Brug bøtter eller madkasser til at opbevare din mad i istedet for stanniol og plastikposer
  17. Sluk lyset, når du ikke er i rummet
  18. Ta’ det offentlige i stedet for bilen – ta’ cyklen i stedet for det offentlige
  19. Køb svane- og allergimærkede produkter (cremer, sæbe m.m.)
  20. Lad ikke vandhanen løbe mens du børster tænder eller ordner kartofler
  21. Køb kvalitet også i form af møbler, for de holder længere og vi vil gerne have træet får et langt liv. Når du er trætte af dine møbler, så er de også lettere at sælge, hvis det ikke er IKEAs billigste
  22. Køb brugte træmøbler eller træmøbler der er certificeret FSC, så du ved at træet ikke kommer fra regnskov, der bliver ødelagt
  23. Brug isterningebakke i stedet for isterningepose
  24. Klip gamle håndklæder i stykker og brug dem som pudseklude
  25. Brug gamle syltetøjsglas som fyrfadsholdere (de er faktisk rigtig fine)
  26. Tilmeld al din post til eboks, så sparer du papiret.
  27. Stream musik i stedet for at købe CD’er (det giver nærmest sig selv)
  28. Få dig et ”Nej tak til reklamer” mærke på posthuset i stedet for at smide reklamer ud.
  29. Brug en halv opvasketabs i maskinen i stedet for en hel (det virker faktisk)
  30. Ta’ evt. Kortere bade

Har du forslag jeg kan tilføje til listen, så del endelig 🙂

KH Stina


follow-me-on-bloglovin

Earth overshoot day

Earth overshooting dayI dag er det Earth overshoot day og det er rigtig trist. For jer der tænker, hvad er det, så får du en forklaring her. Det er det punkt på året, hvor vi mennesker har opbrugt jordens kvote af ressourcer om året. Hvis man deler det op, så betyder det at alt hvad vi producerer og forurener fra nu af og resten af året forårsager direkte skade på naturen og dermed også dyrene.

 Vi har altså i 2015 et overforbrug af jorden på hvad der svarer til mindst 4 måneders forbrug på jordkloden. Denne her dag kommer tidligere og tidligere på året og det vidner om at det hele stadig går den forkerte vej i forhold til miljø og klima. Hvis vi ser 15 år tilbage, så var Earth overshooting day i start oktober og det har altså rykket sig 2 måneder på 15 år – med den hastighed så tør man slet ikke tænke på, hvad der skal blive af jorden og dens dyr og natur.

SÅ derfor skal du læse denne blog og andre ting omkring hvad du kan gøre for at blive mere miljøvenlig. Det er jo egentlig dybt alvorligt det her. Så tænker du måske: “Jamen jeg køber økologisk engang i mellem og smider mit tøj til genbrug, er det ikke nok?” Svaret er desværre nej, vi bliver nød til at blive bedre, for vi er ikke hellige i Danmark. Hvis alle verdens lande levede som os så ville Earth overshoot day komme 3 gange tidligere, dvs. ca. i marts.

Uoverskueligt? Ja, det må du nok sige. Men det er altså slet ikke så svært at ændre vaner og det drejer sig altså ikke om at gå fuld hippie på den – slet slet ikke 🙂

For at give dig inspiration har jeg lavet en liste med 30 simple ting, der er værd at tænke over, for at blive mere miljøvenlig Det er en liste jeg vil tilføje løbende til, som jeg får ideer og hvis du har forslag så kom endelig med dem. Du finder listen her.

KH Stina

Follow my blog

Ville du spise denne her aubergine?

IMG_7851Jeg stod forleden dag i netto og kiggede på auberginer, fordi vi skulle lave Mousaka, da en lidt ældre dame siger til mig: “Den aubergine dér ser da ikke god ud, den vil du da ikke have.” Jeg vender mig om og svarer hende: “Jo det vil jeg faktisk gerne, for selvom den ser lidt rynket ud, så er der ikke noget i vejen med den og jeg skal desuden bruge den samme dag, som jeg køber den.” Hun kigger lidt mærkeligt på mig uden at svare og jeg går så videre. Bagefter kunne jeg ikke lade være at tænke, “Ej, hvor er vi forkælede, når vi kan  rynke på næsen over en aubergine, som intet fejler”. Når man vælger varer skal man altså ikke bare tænke på at finde de flotteste og største squash i mængden for at de er gode, i stedet skal man vælge varen efter 1) hvornår man skal bruge den og 2) man skal gemme væk sit hjernevaskede-nyere-verden-instinkt om at alt skal se perfekt ud.

Fordi, denne her aubergine smager ikke dårligere af at den har lidt få rynker og knubs. Og hvis man tænker på udseendet – så tvivler jeg på at de færreste kan se det, efter den har være på panden i lidt olie og salt.

Det her gælder for meget frugt og grønt og dét, vi som forbrugere ikke tænker over eller ser, er, at hvis ingen tager det frugt og grønt på grund af skønhedsfejl, så ender det altså i skraldespanden i stedet for at blive spist og på årsbasis bliver det til mange auberginer, æbler, squash, bananer osv. Som der er brugt rigtig meget energi på at dyrke og få fragtet. Så tænk over det, når du skal handle frugt og grønt.

Hvad er forskellen på “Bedst før” og “Sidste anvendelsesdato”?

Så er der de fødevarer som har datomærkninger – og de kan være lige så misforstået som frugt og grønt.

Her differentieres der faktisk mellem 2 forskellige betegnelser og man skal derfor ikke kun kigge efter dato. Jep, jeg var heller ikke klar over det – da man meget hurtigt bare scanner datoen med øjnene og så er det dét.

De 2 ting du derfor skal til at kigge efter er om der står “Bedst før”/“Mindst holdbar til” eller “Sidste anvendelsesdato”.

Forskellen på de to er at “Bedst før” eller “Mindst holdbar til” blot er en vejledende datomærkning. Og hvis madvaren lugter og smager normalt, så sker der ingen skade ved at spise/drikke det.

Ved “Sidste anvendelsesdato” derimod skal du holde dig strengt til datoen, da der her kan være tale om at man bliver syg af maden.

Så husk..

Når du står i supermarkedet, så overvej hvornår du skal bruge varen – du behøver ikke altid at tage den mest friske mælk, hvis du skal bruge den samme dag. Derudover så husk derhjemme at selvom, der står på mælken at den er “Bedst før” onsdag for eksempel, så kan en uåbnet mælk, hvis den har været opbevaret korrekt, godt holde sig en dag mere til torsdag.

Æg kan du teste om er friske ved at lægge dem i en skål vand. Hvis de synker er de gode, hvis de flyder er de for gamle.

Tænker du over de ting, når du handler? 🙂

/Stina


follow-me-on-bloglovin