Ny app lader dig købe overskydende mad hos restauranter

Jul

Står du også og mangler de sidste julegaver, men ved ikke liiiiiiige hvad du skal finde på?

Her får du min top 5 liste til alternative julegaver.

Der er jo absolut ingen, der siger at julegaver skal være en fysisk gave, for er der snart flere materiale ting, vi overhovedet kan ønske os?  Her får du 5 forslag til symbolske julegaver, som både skaber glæde for modtageren og for en udsat person eller familie.

1. Giv en verdensgave

For helt ned til 80 kr. kan du købe en verdensgave hos Unicef. Du kan selv vælge, hvor stort et beløb gaven skal være for. Det kan for eksempel  være myggenet til børn eller vacciner og nødhjælpspakker. Ved købet får du et gavebevis, som du kan forære som gave. Læs mere her.

2. Køb smykker, bamser eller musik til et godt formål

Skærmbillede 2015-12-08 kl. 18.49.29

På planshop, kan både købe håndlavede smykker af nepalske kvinder til Thomas Buttenchøn musik eller søde tøjbamser. Alt overskud går selvfølgelig til et godt formål.

Se lige hvor fint en halskæde man for eksempel kan købe. Find mange flere fine ting her.

3. Giv en ged

For 260 kr. kan du hos Folkekirkens nødhjælp give en ged til en udsat familie.

En ged giver kød, mælk, skind og penge til fattige familier.

Du kan også indtaste det beløb du vil købe gave for og se hvor meget du kan give for dine penge. For eksempel kan man for bare 90 kr. sponsorere en sæk ris, som kan mætte en flygning i en måned. Det sætter tingene lidt i perspektiv – hva’?

Læs mere og giv en ged her.

4. Giv en genbrugsvare

Ta’ i en af Danmarks MANGE genbrugsbutikker og find gode fund.

Jeg siger dig, der er alt fra lækre skindhandsker til gode gryder, fint sølvbestik, porcelæn og meget meget mere. OG så koster det jo ofte kun en slik!

Hvis du har genbrugsfobi så kom over det – alt kan vaskes og du tager ingen skade 😉

Kort over røde kors’ genbrugsbutikker finder du her.

5. Giv en oplevelse

Gi’ et klippekort bestående af biograftur, middag, skovtur, strandtur, museumsbesøg m.m. til en ven og eller kæreste og find værdi i at lave noget sammen, som ikke behøver at koste meget. Så kan han/hun indløse klippene som en undskyldning for at ses og for at komme ud og gøre noget forskelligt. Et medlemsskab til Louisiana, Tivoli eller lignende kunne også være en ide.

Go’ jul – Stina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny app lader dig købe overskydende mad hos restauranter